Det første indlæg på bloggen hed Sker der noget nyt i matematik? Det gør der – der var på det tidspunkt (i 2015) 3,187,215 publikationer registreret i MathSciNet, (man skal nok være på et bibliotek eller et universitet for at have adgang) som er en database med alle de matematiske artikler og forskningsbøger, der nogensinde er publiceret, sådan cirka da. Man kan ikke læse hele artikler i MathSciNet, men titler, forfattere, tidsskrift og for langt de fleste et review af, hvad de indeholder, så man kan fritekstsøge – meget nyttigt.
Artiklen, hvor Andrew Wiles beviste Fermats sidste sætning, som man kan læse om på bloggen under Kan man skrive en børnebog om Fermats sidste sætning?, er registreret sådan her:
Jeg har ikke kopieret det review, der også er der. Det er langt og ikke let at læse, hvis man ikke er inde i branchen modulære elliptiske kurver. Der er 729 artikler, der citerer/refererer til denne artikel.
I dag er der 4,186,921 publikationer registreret. Så der er skrevet meget.
Der er en tilsvarende europæisk baseret database, Zentralblatt , som så vidt, jeg kan se, har open access. Deres ældste registreringer er fra 1868 (dengang hed det Jahrbuch für Mathematik) , hvor de har 879 artikler – MAthSciNet har 78 fra det år. I nyere tid har MathSciNet flest.
Det er artikler publiceret i visse matematiske tidsskrifter, det er bøger og det er konferencepublkationer, kaldet proceedings, hvor artiklerne er blevet fremlagt på en konference. Der er lige nu 1650 aktive tidsskrifter i MathSciNet. Det er færre end i 2015.
I 2014 blev der registreret 89642 nye artikler i tidsskrifter. I 2021 blev der registreret 120809. I perioden 2016-2021 inklusive er der kommet 668901 nye artikler i databasen. Registreringen for 2022 er ikke færdig endnu – det er derfor, jeg kun går til 2021. Det kommer altså flere og flere artikler og der er helt sikkert ingen, der har overblik over al den nye matematik.
Hvad med de gamle artikler. Bliver de ikke forældede? Det gør de som udgangspunkt ikke. Matematikken i dag bygger på ideer, metoder, resultater langt bagud i historien, og man kan ikke vide, om man skal bruge noget, der er fra 1810, som er den ældste registrering i databasen.
Matematikere forsker i et mindre område af matematikken. Når man skriver en matematisk artikel, skal den karakteriseres med emneområde(r). De mulige emnenumre finder man i Mathematics Subject Classification, MSC, (site check. Måske kan man lettere få adgang til ZentralBlatt, hvor man også bruger MSC), hvor der lige nu er ca. 6.600 numre at vælge imellem under 97 hovedområder. Der er tilsvarende emnenumre for datalogi, for statistik og sikkert også andre områder, men her holder jeg mig til matematik.
Min viden om mit matematiske område, algebraisk topologi er for nylig blevet nyttig i anvendelser i bl.a. kemi. Det nye område, Topologisk Data Analyse, har fået et nummer i MathSciNet ved en revision i 2020. Det er nu 55N31 Persistent homology and applications, topological data analysis. Og, for den statistiske del af området, 62R40 Topological data analysis. Man vil ofte sætte flere af disse numre under en artikel.
Det var en stor anerkendelse for dette nye (opstået i 1992) forskningsområde at få sin egen indgang, men det tog så også næsten 30 år… forrige opdatering var i 2010. Det er et større arbejde.