I indlægget Hvordan man kommer til kort skrev jeg om matematikken bag kortprojektioner – det vil jeg ikke gentage, men der er nyt fra kortfronten, så derfor også nyt på bloggen.
I september 2026 vedtog FN en resolution om kortprojektioner. Den kan man finde her . Det er en længere tekst, men lad mig forkusere på punkt 11:
- Encourages Member States to:
(a) Integrate the critical teaching of cartography into school curricula to raise
awareness of more accurate continental sizes;
(b) Promote the use of cartographic representations, depending on the
intended use, that more accurately reflect continental sizes and geographical realities,
including the Equal Earth cartographic projection;
(c) Raise awareness among educational, scientific and media stakeholders
about issues related to cartographic projection biases;
De siger altså, at man skal have kortprojektioner ind i skolen. Hvorfor nu det? I punkt b) er en bestemt projektion fremhævet og den kommer vi til, men formålet, at afbilde kontinenternes størrelse og “den geografiske virkelighed”, er ikke nyt. Fra matematikken ved vi, at alle kort forvansker – man kan for eksempel ikke lave et kort med konstant målestoksforhold – men man kan godt lave arealtro kort, altså kort, der viser forhold mellem arealer korrekt, og det er det, der er pointen: Når man laver Verdenskort foreslår de, at man forkuserer på arealerne og ikke, som i for eksempel Mercatorprojektionen
Strebe, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons
får et billede af Verden, hvor Grønland er på størrelse med Afrika – reelt er Afrika 14 gange så stort. Antarktis er også meget stort.
Mercatorprojektionen er den, der bruges i Google Maps og dens variation, transversal mercatorprojektion, hvor man bruger Mercatorprojektion med en længdegrad i midten i stedet for Ækvator, er den mest brugte projektion til lokale kort, også i Danmark, hvor vi har DKTM (Dansk Transveral Mercator), 4 zoner svarende til 4 forskellige valg af længegrad/meridian i midten og UTM, som er et globalt system. Mercatorprojektionen er vinkeltro og man kan ikke lave projektioner, der både er vinkeltro og arealtro.
Hvis man gerne vil have et kort, hvor nord-syd er op-ned og øst-vest er højre-venstre i kortet (Det kaldes en cyleinderprojektion) og samtidig gerne vil have en arealtro projektion, kan man ende med
Strebe, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons
Eller Gall-Peters projektionen:
By Strebe – Own work, CC BY-SA 3.0, Link
I 1970’erne var der en bevægelse for at få indført Gall-Peters-projektionen. Begrundelsen var den samme, som den, der er bag FN-resolutionen: Et forkert billede af landområders størrelse giver (måske) en skæv forståelse af verden.
Equal Earth projektionen er ikke en cylinderprojektion:
By Strebe – Own work, CC BY-SA 4.0, Link
“Equal Earth” er en arealtro projektion – arealer skaleres med samme faktor, så et land, der er dobbelt så stort som et andet i virkeligheden, er også dobbelt så stort på kortet. Projektionen er beskrevet som en funktion af længde-og breddegrader (Dem skal man så også have bestemt – men det er en anden del af modellering af jorden, som man holder styr på hos International Earth Rotation and Reference System Service)

hvor

Det er (forholdsvis) simple formler/funktionsudtryk, men jeg vil undlade at regne på dem – man kunne godt tage sig vældigt sammen og indse, at det faktisk er arealtro, men jeg lader være. Man skal differentiere og
mht.
og
og det er bøvlet, fordi
ikke indgår direkte, men via ligningen med
.
Hos Equal Earth kan man hente kort med forskellige længdegrader midt i. Eller med nord nedad. Se Equal Earth . Det giver mulighed for flere alternative syn på Verden Jeg ville nok foreslå, at man i skolerne bruger en globus, når man skal se på Verden. Jorden er ikke flad.