Studiepraktik er forbi for i år. Vi håber, I fik noget med hjem.  Nedenfor fortæller Søren Højsgaard om, hvad der foregik på instituttet til studiepraktik, så hvis du ikke kom med, kan du alligevel få lidt at vide. Næste studiepraktik er i efteråret 2016, men der er andre muligheder for at besøge os, se eksempelvis links her.

Søren Højsgaard, Institutleder, skriver:

For et par uger siden lagde et halvt hundrede elever fra de gymnasiale uddannelsers sidste år vejen forbi vores institut til tre dages studiepraktik. Det er altid en fornøjelse at møde disse mange unge mennesker, der med livet foran sig er fulde af gå-på-mod og
nysgerrighed.

AAU har tre matematiske uddannelser,
1) Matematik (der også omfatter statistik)
2) Matematik-økonomi
3) Matematik-teknologi
og gæsterne blev introduceret til dele af den matematik der indgår i disse uddannelser:
* Morten Nielsen fortalte om lineære filtre;
* Esben Høg fortalte om anvendelse af matematik og statistik i økonomiske problemstillinger,
* Olav Geil talte algebra og dens anvendelse i kryptografi og kodningsteori,
* Lisbeth Fajstrup fortalte om, hvordan matematik i høj grad drejer sig om at stille de rigtige spørgsmål – herunder at give gode definitioner.
* Søren Højsgaard talte om differensligninger og regressionsmodeller.
Alt i alt en vifte af emner, som man kan komme i
berøring med på de matematiske uddannelser. I studiepraktikken mødte
gæsterne også ældre studerende, der fortalte om livet som
matematikstuderende.

En matematisk uddannelse er helt sikkert en vej til gode og spændende jobs gennem et helt abejdsliv. Jeg har aldrig hørt om kandidater, der har været arbejdsløse. Tværtimod, så har vore kandidater typisk deres første job inden den afsluttende eksamen. Kandidaterne finder jobs mange forskellige steder, men de store aftagere i disse år er: Den finansielle sektor, energisektoren (herunder bl.a. vindmølleindustrien), medicinalindustrien, fødevaresektoren, forskningsverdenen og gymnasieskolerne.

Er der da slet ingen slanger i paradis? Joh – det er der altid!

Den første slange paradiset er, at man skal være god til matematik for at kunne tage en matematisk uddannelse. Det kan forekomme lidt underligt, at jeg skriver det her, men vi ser hvert år nogle studerende, der kommer med 4-taller (sågar enkelte 2-taller) som matematikkarakterer fra de gymnasiale uddannelser, og det går næsten aldrig godt for disse unge mennesker. Et godt pejlemærke er, at de matematikkarakterer man har igennem gymnasiet i overvejende grad er 10- og 12-taller.
Den anden slange i paradiset er arbejdsbyrden. Det kræver en meget solid buksebag at tage en matematisk uddannelse; det kræver mange timers arbejde på universitetet om dagen og mange timer derhjemme om aftenen og i weekenden. Især 2. og 3. studieår plejer at være hårdt. Kommer man igennem 3. studieår, så kommer man som regel også igennem 4. og 5. studieår og kommer ud som kandidat.

Lisbeth: Undervejs er der til gengæld de mest fantastiske aha-oplevelser. Noget, der var meget, meget svært, forstår man lige pludselig, og så er det soleklart – som når man tænder lyset i et mørkt lokale. Det kræver, at man arbejder med det, man ikke forstår – laver opgaver, læser eksempler, taler med de andre i gruppen etc., og altså slider på den solide buksebag, Søren skriver om.  Og så en dag, når man cykler hjem, så er ahaoplevelsen der. Og den er altså noget federe, hvis det er noget, man virkelig ikke fattede, da man så det første gang.